KommuneMomsMail 2024, nr. 12

Kære læser !

Rigtigt godt nytår til dig og dine. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Da jeg ønskede min kone godt nytår i aftes, tilføjede jeg: "Så har jeg været sat fri i præcis ét år". Det er nemlig et år siden i dag (den 1. januar 2025), at jeg tog hul på min nye tilværelse som "bare Lars fra Skatteforlaget" - altså forlod mit lønnede job. Og jeg har ikke fortrudt det - ikke ét sekund. Min selvstændighed har åbnet døre og samarbejder, jeg ikke på forhånd havde set komme - og jeg har på fornemmelsen, at det ikke er slut endnu. Men det fortæller jeg mere om, når tiden er moden.

Fagligt er der er del nyt i denne måned - mest presserende er nok ministeriets brev til kommuner og regioner om de to dispensationssager, der verserer - om hhv. trafikselskabers ejerforholdskode og dispensation fra forældelsen så der kan hjemtages momsrefusion af udgifter på hovedkonto 1 i 2012 og 2013.

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen: Jeg vil gerne tage fejl - jeg vil endda meget gerne tage fejl - men jeg tror ikke ministeriet giver dispensation fra forældelsen af momsrefusionen på hovedkonto 1. Det vil simpelthen give nogle forviklinger, det er praktisk taget umuligt at rode sig ud af. For momsrefusionen, som i givet fald måtte komme, må på den ene side ikke komme borgerne til gode, der er hele momsrefusionsordningen baseret på - og på den anden side må den heller ikke komme i kommunekassen, for det er borgerne, som har betalt momsen på et hvile i sig selv område.

Men hvis jeg tager fejl - og kommer momsrefusionen hjem - ja så skal jeg nok være mand nok til at indrømme, at jeg ikke havde ret.

Som du måske herudover vil bemærke, er der fire "gamle" nyheder i denne måneds dokumenthøst. Jeg er (stadigt) i en meningsudveksling med ministeriet om at få adgang til materiale, der ikke offentliggøres på ministeriets egen side - og her fik jeg sidste år en del materiale. Heraf udvalgte jeg fire dokumenter som bringes i denne udgave af nyhedsbrevet.

Sidst men ikke mindst, er momsrefusionsbekendtgørelsen og -vejledningen opdateret på KommuneMoms. Der er to bestemmelser, der er fjernet fra den tidligere bekendtgørelse - jeg har ladet dem stå i dokumentet, men med oplysningen om, at de ikke er gældende fra og med 1. januar 2025.

God læselyst.

Lars Gosvig
Ansvarshavende redaktør
lars@skatteforlaget.dk
Telefon 25 37 87 57
LinkedIn: http://www.linkedin.com/pub/lars-gosvig/52/941/586

Husk du frit må dele artikler, grafik, dokumenter osv. fra KommuneMoms med dine kolleger i din kommune/region, hvis I har et Organisationsabonnement. Hvis du har et "Enkeltbrugerabonnement" må du anvende alt materialet i dit eget arbejde, men du må ikke distribuere fx. tegninger og tekst ud i din organisation. Du kan som bruger kende forskel på et Organisationsabonnement og et Enkeltbrugerabonnement ved, at du ikke skal "logge på" ved hjælp af et brugernavn og password, hvis I har et organisationsabonnement.

Indhold

Nyt fra Indenrigs- og Boligministeriet
Movias fortolkning af dokumentationskrav vedr. positivlistemoms for visiterede kørselsordninger
Dispensationer fra forældelsesfristen i momsrefusionsloven
Kommune som "tovholder" ved modtagelse af tilskud
Kontering af indkøb af udgifter til personlige, borgerstyrede budgetter
Udgifter til kystbeskttelse
Nægtet dispensation fra fondsmoms

Bindende svar
Momspligt af koncession til etablering og drift af ladestandere

Afgørelser
Kommune - Afgiftspligtig person ved salget af en ejendom

Nyt fra Folketinget
Nye dokumenter vedrørende almindelig del


Læs denne måneds nyhedsbrev: https://www.KommuneMomsMail.dk/KommuneMomsMail.asp?week=12&year=2024